_S9I4593
_S9I3722
_S9I5729
_S9I4572
Hovmand_Rozbeh Zavari_33_PRINT
_S9I4452

VI ER IKKE BARE KOLLEGER. VI ER HOVMAND.

Kernen i virksomheden har altid været at se ud over sin egen næsetip for at finde nye løsninger og være tæt på de mennesker, man arbejder for hver dag. Om det er egne medarbejdere eller kunder, har ingen betydning i denne sammenhæng. Også i dag er Hovmand kendetegnet af en åben og tillidsfuld omgangsform. Måske er det netop her, man finder nøglen til vores succes og vores medarbejderes mangeårige tro tjeneste. Alle medarbejdere finder deres plads her, og alle bliver støttet og udfordret.

Med over 45 års erfaring og masser af opfinderånd er Hovmand blevet et sted med personlighed og individualitet, hvor der er det nødvendige frirum til at udvikle ideer og skabe innovation. Der er et tæt bånd og en levende og inspirerende dialog mellem hovedsædet i Køge og datterselskabet i München. Søren Hovmand er ligesom Hans Hovmand et opfindertalent, og han søger fortsat nærheden til kunderne og forretningspartnerne. I dag sørger over 50 medarbejdere for, at der i virksomheden Hovmand fremstilles produkter af højeste kvalitet, som bliver solgt over hele verden.

LYST TIL AT ARBEJDE HOS OS?
Søren Hovmand

"JEG HAR VÆRET HER I 28 ÅR, OG DET HAR ALDRIG VÆRET KEDELIGT."

Gertrud er en betroet medarbejder i kundeservice og har nu været hos os i over 28 år. Efter de mange år er hun endnu ikke træt af det, hun laver. Gertruds vigtigste egenskab ifølge alle medarbejdere og kunder, som kender hende: Hun spreder altid godt humør.

Hvor længe har du været her?
Siden marts 1991 har jeg arbejdet hos Hovmand, først i Sorø og nu i Køge.

Hvad laver du, og hvordan vil du karakterisere dit arbejde?Jeg arbejder i kundeservice, modtager bestillinger og sørger for hele processen fra bestilling til levering til vores kunder. Når der er noget, ringer jeg simpelthen direkte til kunden.

Hvad synes du er det sjoveste, og hvor henter du din motivation fra?
Mit arbejde er meget alsidigt og bliver aldrig kedeligt. Allermest holder jeg af den personlige kontakt til vores kunder.

Hvordan vil du beskrive firmaets udvikling indtil nu? Der har jo været mange forandringer.
Jeg prøver altid at udvikle mig sammen med forandringerne og aldrig være reaktionær.

Hvad sætter du pris på ved vores produkter? Hvad tror du, vores produkter kan bidrage med?
Jeg tror på, at vores produkter skaber et godt arbejdsmiljø for vores kunder.

Gertrud

HOVMAND – EN FAMILIEHISTORIE.

Den 1. maj 1972 grundlagde Hans Christian og Bibi Hovmand H.C. Hovmand Aps Polyuretan i den lille by Haverup ved Sorø for at kunne udvikle skræddersyede polyuretanmaskiner på bestilling fra deres kunder. De udførte den maskinelle forarbejdning af polyuretaner til tætnings- og isoleringsmateriale. Især ved tætning af bygninger og industrianlæg var PU-skum dengang et meget udbredt materiale. De første maskiner blev til i et gammelt hønsehus. Først på papiret, siden håndbygget. Under Hans Christian Hovmands arbejde på sine maskiner opdagede han, at transporten af tønder med polyuretaner udgjorde en stor udfordring for hans kunder. I sin studietid var Hans Hovmand på praktikophold i Tyskland, hvor sækkevogne allerede dengang var udbredt som hjælp til transport, og inspireret heraf besluttede han at hente dem til Danmark. Det gjorde Hovmand til Danmarks første forhandler af sækkevogne af aluminium. For Hans Hovmand var intet umuligt. Når han selv stødte på et problem eller fik nys om et problem gennem en af sine kunder, satte han sig straks for at finde en løsning. Hovmand tilpassede således allerede dengang sækkevognene til behovene på det danske marked. For eksempel til transport af kasser med drikkevarer, som i Danmark har en anden størrelse.

I 1975 talte Hovmand allerede 15 medarbejdere. I virksomheden vænnede man sig ret hurtigt til, at chefen altid var ude af huset, og Bibi Hovmand tog sig af medarbejderne og kundeservicen. Samme år overtog Hovmand også driften af tyske transportbånds- og sigteanlæg. Ud over polyuretanmaskinerne og sækkevognene blev dette til den tredje gren af virksomheden. Grundet den voksende ordremængde slog pladsen i hønsehuset ikke længere til. Og eftersom Hans Hovmand altid har været af den opfattelse, at problemer er til for at blive løst, købte han straks et kæmpestort telt på en auktion, stillede det op på sin grund og brugte det som lager. Samtidig blev virksomheden omdøbt til H.C.Hovmand A/S.

Da virksomheden stadig voksede, overtog Hovmand en autoforhandlers lokaler på Ringstedvej i Sorø, som virksomheden beholdt indtil 1991. Beliggenheden direkte ved hovedvejen til København kunne ikke være bedre. Mange beslutningstagere "kørte jo alligevel lige forbi." Man kunne dårligt gå fejl af Hovmand, for de tre gule huse var ikke til at overse.

Ligesom alle hos Hovmand i dag lagde Hans Hovmand allerede dengang stor vægt på at være i nærheden af sine kunder og være så nem at få fat på som muligt. 

Dette er sandsynligvis en af grundene til, at han i 1984 købte et butikslokale på Øster Farimagsgade midt i København. Temmelig usædvanligt for Københavns indre by var udstillingsvinduerne fyldt med sækkevogne, polyuretanmaskiner og elektriske trappestiger fra Japan. Hans søn, Søren, passede butikken sammen med sin søster Suzanne ved siden af sit ingeniørstudium. Allerede tidligt blev, børnene i det omfang, alderen tillod det, inddraget i firmaet.

I 1991 flyttede Hovmand sit domicil til nye lokaler i Sorø med et areal på 1.000 kvm. Knap 20 år efter firmaets grundlæggelse og efter mange ideer og afprøvninger blev den første løftevogn introduceret i 1995 efter det selvsamme koncept, som bruges i dag. Kort tid efter blev også Søren Hovmand en del af virksomhedens ledelsesteam, og i 1999 overtog han ledelsen af Hovmand A/S – med et helt nyt fokus: Han frasolgte den gren af virksomheden, der beskæftigede sig med polyuretanmaskiner, og koncentrerede sig helt om produktionen og salget af de mobile løftevogne. For at skabe yderligere ekspansion og afdække et vigtigt samarbejdsmarked grundlagde Søren Hovmand i 2014 et firmadomicil i Tyskland med kontor i München. Siden den sidste flytning i 2019 til den nyopførte fabrik i Køge har Hovmand nu tilstrækkeligt med plads til fremtidens projekter. En af virksomhedens nyskabelser, Virtual Engineering App, indbragte for nylig Hovmand det danske erhvervsministeriums pris Årets Digitale SMV: Omstilling 2019. Og hvem ved, hvad morgendagen bringer.

Hovmand - alles began in einem Hühnerstall
Hovmand - Entwicklung und Produktion von PU Maschinen im Hühnerstall
Hans und Bibi Hovmand mit Tochter Suzanne
Hovmand Bau von Förderbändern
Hovmand Lagerzelt
Hovmand Team 1991
Hovmand Ladengeschäft
Hovmand Ringstedvej Sorø
Hovmand im Rustkammervej Sorø

FIRE ÅRTIERS OPFINDERÅND.

FRA SÆKKEVOGNEN TIL ÅRETS DIGITALE SMV 2019.

HOVMAND AR APP - See thing sthat you could not see before-1

Vores nye Virtual Engineering App gør det muligt for os at tilbyde innovativ rådgivning om sikker materialehåndtering lokalt hos vores kunder. Vi benytter de allermest moderne teknologier for at gøre produktoplevelsen for vores kunder så autentisk som muligt. Vores kunder er på denne måde meget bedre i stand til at træffe holdbare beslutninger på grundlag af realistiske oplysninger. 

Se i videoen, hvad firmaets ejer Søren Hovmand siger om Hovmands Virtual Engineering App.

MERE OM APPEN

VIL DU GERNE LÆRE OS BEDRE AT KENDE?

SKRIV TIL OS.