JOB HOS HOVMAND


Vi betragter medarbejdernes viden og kompetence som vort væsentligste aktiv. For at sikre et udfordrende og spændende arbejdsmiljø forsøger vi at inddrage alle medarbejdergrupperne i opgaveløsningen. Salg, udvikling og administration beskæftiger ingeniører samt sprog, salgs- og regnskabs­uddannede medarbejdere. I produktionen er ansat maskinarbejdere, elektro-teknikkere, kleinsmede m.v.


LEdige stillinger 

 

 

Hovmand søger handlekraftig Salgsdirektør

 

HOVMAND A/S er en innovativ danskejet virksomhed, som udvikler og producerer løfte- og transportudstyr til hele verden. Virksomheden er markedsledende i Danmark og har en klar vækststrategi for fremtiden.

Jobbet
Som en central del af vores strategi opretter vi en stilling som salgsdirektør. Til denne stilling søger vi en handlekraftig og visionær leder, der sammen med den øvrige ledelse skal udvikle virksomheden og føre den gennem de kommende års betydelige vækst.
• Du får hovedansvaret for at udvikle og implementere effektive salgsstrategier.
• Du bliver ansvarlig for kontakt til og etablering af forhandlere og andre samarbejdspartnere.
• Du skal lede og motivere dine medarbejdere og udbygge salgsafdelingen i takt med væksten.

I jobbet som salgsdirektør får du mulighed for at skabe din egen stilling og vil få en meget betydelig indflydelse på virksomhedens fremtid.


Dine faglige kompetencer
Du har en teoretisk kommerciel baggrund og har flere års international salgserfaring. Du har siddet i toppen af en salgsorganisation eller ønsker brændende at få pladsen.


Du har arbejdet med salg på alle niveauer såvel strategisk, taktisk og operationelt. Du har dokumenteret erfaring med forhandlersalg på eksportmarkeder og behersker hele processen fra markedsanalyse over implementering til løbende optimering og vedligeholdelse.

Da mere end halvdelen af vores omsætning eksporteres er du internationalt orienteret og taler og skriver engelsk og tysk på højt niveau.


Dine personlige kompetencer
Du har en smittende entusiasme og din handlekraft får dig til at fremstå dynamisk og effektiv. Du er ambitiøs og har format til at være én af tre i ledelsen.

Du trives med ansvar og motiveres af resultater. Du er troværdig og ordholdende og kan indrømme fejl og agere derefter.

Du interesserer dig for kundernes udfordringer og de løsninger, der skaber succes for dem og os.


Vi tilbyder
En spændende stilling i en ekspanderende og international virksomhed. En virksomhed med et godt og uformelt arbejdsklima, en hel del iværksætterånd og en stolthed over de produkter vi fremstiller.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt i forhold til kvalifikationer og erfaring. Tiltrædelse efter aftale.


HOVMAND A/S
Virksomheden er leverandør af enkle og gennemtænkte løfte- og transportløsninger til effektivisering af arbejdsgange og forbedring af arbejdsmiljø.

HOVMAND har et stærkt produktprogram og leverer til flere forskellige brancher. HOVMAND har oparbejdet en betydelig referenceliste i ind- og udland og leverer til virksomheder som Novo, Lego, Carlsberg, Danfoss samt Pfizer, Volvo, Airbus og Daimler på eksportmarkederne. HOVMAND blev etableret i 1972. Du kan få mere information på www.hovmand.com.


Ansøgning
Send venligst din ansøgning mærket ”Salgsdirektør” til Klaus Krogh Rekruttering, Søgade 14, 4180 Sorø eller via E-mail til info@klauskrogh.dk . Du kan kontakte Klaus Krogh på telefon 70 20 19 75 eller 40 27 98 98.