Arbejdsmiljø
Hos Hovmand har vi fokus på arbejdsmiljøet. Vi arbejder tæt sammen med konsulenter fra Arbejdstilsynet, ArbejdsmiljøCenteret (tidligere BST) og andre arbejdsmiljø-organisationer for hele tiden at være på forkant med udviklingen på arbejdsmiljøområdet. Vi bruger også denne viden til at målrette vores produkter efter de behov, der måtte være i de enkelte virksomheder. Det kan være svært at finde rundt i love og bekendtgørelser på området, men vi bestræber os på at være opdaterede, så vores viden kan være med til at hjælpe dig og din virksomhed med at finde den helt rigtige løsning, så I undgår tunge løft, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger m.m. og dermed minimerer sygefraværet og optimerer trivsel og arbejdsglæde.
Arbejdstilsynet har udarbejdet grænser for, hvor meget man gennemsnitlig må løfte, når man løfter byrder tæt på kroppen, når man løfter byrder med afstand fra kroppen og når man løfter med strakte arme.
Vægtgrænserne er mindre, når man også bærer byrderne og endnu mindre, når man skal bære byrderne op ad trapper eller på en vandret flade, hvor der er mange forhindringer. Arbejdstilsynet anbefaler, at man vælger tekniske hjælpemidler og går flere gange med mindre byrder.
Der skal ikke ret meget til, før en byrde er for tung. Allerede når du løfter byrder på 10-15 kg, skal du tænke dig godt om, før du løfter - ellers kan der være øget risiko for store belastninger i ryg og lænd.
Vi vil med vores hjemmeside være med til sætte fokus på godt arbejdsmiljø. Her kan du finde gode links til relevante hjemmesider om arbejdsmiljø, nyheder på området og meget mere.
ARTIKLER 
På arbejdsmiljøviden.dk kan du læse mere om, hvor du kan finde love og regler. De fleste love og regler vedr. arbejdsmiljø findes dog på Arbejdstilsynets hjemmeside. Du kan finde en guide til, hvordan du søger efter love og vejledninger på Arbejdstilsynets hjemmeside under menupunktet "Love på Arbejdstilsynets netsted" i menuen til venstre.
Oplyser om arbejdsmiljøreglerne for manuel håndtering.
Cirka halvdelen af alle de arbejdsskader, der anmeldes i Danmark, skyldes problemer med muskler og led. Muskel- og skeletbesvær er derfor et af de arbejdsmiljøproblemer, der står højest på regeringens prioriteringsliste. Man har især stor fokus på at fastholde medarbejdere. For det første ved at undgå belastninger i arbejdet, der kan føre til nedslidning. For det andet ved at forebygge at muskel- og skeletbesvær fører til sygefravær og arbejdsophør – uanset om skaden er opstået på arbejdspladsen eller ej.
På Videncenter for Arbejdsmiljøs hjemmeside kan du læse mere om tema ondt i ryggen, hvordan du passer på din ryg og hvordan en virksomhed kan fastholde medarbejdere med ondt i ryggen. Du finder også praktiske eksempler på, hvad forskellige virksomheder har gjort for at forebygge rygsmerter m.m. blandt de ansatte.
På samme hjemmeside finder du også link til en hvidbog om risikofaktorer knyttet til tungt fysisk arbejde. Du kan dog også besøge den direkte her.
Ondt i ryggen er en folkesygdom, der fører til stribevis af sygedage på de danske arbejdspladser. Hele 80 % af befolkningen oplever i løbet af et år, at de har ondt i ryggen. Problemer med muskler og led er den hyppigste årsag til, at folk bliver langtidssygemeldte. Inspiration til, hvad du og din virksomhed kan gøre for at tackle dårlige rygge. Er du i risikogruppen? Hvorfor får vi ondt i ryggen? Gode råd til din ryg. Læs om, hvad andre virksomheder har gjort for at forebygge rygsmerter og skader hos de ansatte.
Her kan du bl.a. læse om, hvilke initiativer der er på vej for at sikre et bedre arbejdsmiljø i byggebranchen.
Aktuel viden baseret på videnskabelige undersøgelser. PROSAs erfaringer opbygget gennem mange år, forslag til løsninger, links samt undersøgelser. Læs bl.a. om tunge løft, som også er et problem for IT-profesionelle.